Er du rigtig god til at cykle på 1-hjulet cykel?
Kunne du tænke dig, at blive endnuuuuu meget bedre?
Vil du træne sammen med andre drenge og piger, som er
lige så gode som dig eller måske endnu bedre?
|
|
Så er Junior-forum lige noget for dig. Det er et tilbud til alle de dygtige piger og drenge i landets uni-cykelklubber, som kan mødes og træne sammen. Du kan lave alle de sjove ting på 1-hjulet cykel, lære nye og spændende ting og blive endnu bedre til det du kan i forvejen. Måske kan du være med til at lave opvisninger, men du kommer i al fald ikke til at kede dig. Den første træningsweekend er den 22.-23. januar. Det foregår på Baunehøjskolen, Jyllinge og det starter fredag kl. 19.00. Vi.skal nok sørge for lidt godter og en sodavand, men vi regner med, at du har spist hjemmefra |
Der vil være træning i hallen og også en video-film, med
meget dygtige 1-hjulede cyklister fra det store udland – de er bare så gode.
Det meste af lørdagen er der træning i bl.a. levels. Lørdag slutter vi kl.
17.
|
|
Du skal medbringe 1-hjulet cykel, sovepose, liggeunderlag, skiftetøj, toiletsager og håndklæde. Du skal også have noget tøj med til at cykle i – eventuelt shorts og T-shirt – og nogle gode gymnastiksko til indendørs brug. Du skal også huske 75 kr. til mad. Lyder det spændende? Så skynd dig at tilmelde dig til din klubformand. Har du eller dine forældre spørgsmål, er i meget velkomne til at spørge jeres klubformand eller ringe til Finn Paaske på tlf. 44 64 04 22. Vi glæder os rigtig meget til at se dig. |
Junior-forum er et træningstilbud til de drenge og piger i landets uni-cykelklubber, der er på level 4 eller derover. Formålet er, at fastholde og udvikle de dygtigste uni-cyklister, så de kan gå tilbage til deres klubber og være til inspiration for andre. Målet er, at lave træning i Junior-forum ca. 4 weekender om året. Træningsweekends vil altid blive holdt sammen med DNT/Landsholdet og træningen af Junior-forum vil blive varetaget af landsholdet og andre dygtige trænere. Junior-forum er en del af DGI – Dansk Gymnastik- og Idrætsforbund, som alle uni-cykelklubberne er medlem af. Alle arrangementer i Junior-forum bliver afholdt efter DGI´s regler.